2/11/2008 Sædkontrol med fjernbetjeningKilden til emnet for dette interview er en artikel på Politiken Online den 11. februar 2008.
Australske forskere har løst en knude, der længe har plaget os mænd: De har opfundet en elektronisk kontrol af mænds sædafgang, styret via en fjernbetjening. Det bringer håb om, at et samleje nu omsider kan komme til at ligne, hvad det bør ligne: en tv-udsendelse.
"Ting er først virkelige for folk, når de er på tv", siger dr. Mox's i en af sine vise sætninger. Vi iler derfor til klinikken for at høre lægens mening om den nye opfindelse.
"Ja, det er altid klogt at rådføre sig med lægen," siger dr. Mox med et smil og byder os indenfor. Han fortsætter straks: "Det lille apparat er den helt rigtige løsning - og i virkeligheden et meget stort fremskridt. Det er jo først og fremmest velegnet som prævention. Og det løfter en stor byrde af kvinders skuldre - ansvaret for graviditet."
Men apparatet styrer vel ikke selve orgasmen? "Nej, ind til videre kan det kun åbne og lukke for patientens udflåd," siger dr. Mox, som fortsætter: "På længere sigt kan teknikken naturligvis kobles til det rent følelsesmæssige".
Men hvordan virker den australske teknik? spørger vi. Dr. Mox forklarer: "En lille radiostyret ventil implanteres i sædlederen - nogenlunde på størrelse med et riskorn, der kan åbne og lukke for sædpassagen. Så simpelt er det."
Så udtømning finder kun sted, når man "trykker på knappen" så at sige? "Netop - hvad enten den er den ene eller den anden patient, der gør det. Men som sagt, vi anbefaler at man lader ventilen forblive lukket. Kun på den måde kan teknikken tjene sit formål."
Men kan teknikken ikke misbruges? Man kunne jo sidde med en fjernbetjening på kommunen og holde ventilen lukket? Dr. Mox siger hertil: "Det er der ingen grund til bekymring over. Det er klart, at muligheden er der. Men den bør kun bruges i sjældne tilfælde, hvor der f.eks. er tale om en eftersøgt kriminel eller en terrorist."
Således beroliget spørger vi ind til selve teknikken: Er der så tale om en pålidelig teknik? "Der er et stykke vej endnu. Foreløbige undersøgelser viser, at proteinrester i mandens sekret kan fæstne sig i ventilen og enten bevirke utilsigtet åbning eller lukning. Det kan i værste fald være nødvendigt med et operativt indgreb. Alternativt kan det løses gennem endnu et implantat nær endetarmen - et lille elektrokemisk aggregat, der via en plastkanal tilfører et proteinopløsende enzym, eventuelt kombineret med en mikrovibrator. Foreløbige forsøg tegner godt. Men de indikerer, at et tredje implantat er nødvendigt, efter som sædvæsken selv er et protein. Vi taler om meget komplekse sammenhænge her."
Ender vi ikke hurtigt op med hele vores underliv fyldt op af elektroniske aggregater? "Det kan se sådan ud for hr. og fru Jensen. Men det er vigtigt at pointere, at det er lægeligt fuldt forsvarligt. Vi erkender dog, at løsningen næppe tiltaler patienterne - ikke uden et fornuftigt oplysningsarbejde."
Dr. Mox indskærper: "Ind til videre bør teknikken ikke anvendes uden en læges tilstedeværelse. Det er dog en løsning, vi ikke sjældent anbefaler rent generelt."
Et sidste spørgsmål, inden vi siger farvel: Er der en lignende teknik til rådighed for kvinders ægledere? Hertil siger dr. Mox:
"Der er klart, at en sådan kontrol er yderst ønskelig. Foreløbige undersøgelser tyder dog på, at vore moderne kemiske behandlinger har fuldt tilstrækkelig effekt," slutter dr. Mox.
Ring til lægen, når følelserne er over dig, konkluder vi på vej ud af dr. Mox's konsultation. Skaf hurtigst muligt den nye elektroniske sædkontrol. Pas på ikke at bytte om med tv-fjernbetjeningen. Og sørg for himlens skyld for ikke at blive mistænkt som terrorist.

"Elskede, du må ikke komme endnu" og lignende replikker burde være en saga blot med den nye australske sædkontrol. Vær dog opmærksom på, at den - modsat billedet her - betjenes bedst af lægen.
|
|
Junk-science går også under navnet nul-forskning. Det er forskning, der ikke har noget indhold, men nedbryder mænds og kvinders selvtillid og glæde ved deres køn. Det er oplysninger om klimaet fra FNs klimapanel (IPCC), fra den farmaceutiske industri om behandlinger, du bliver syg af, rapporter om, at autisme kommer af for meget testosteron i drengefostre, at piger på 12 bør vaccineres mod livmoderhalskræft, at store bryster giver sukkersyge og så videre. Der er en mægtig industri i gang for at fortælle os, at vores køn er en sygdom. Alle dens budskaber går under navnet "ny forskning".
Alle interviews med dr. Mox drejer sig om emner hentet fra virkelige rapporter i medier og tidsskrifter.
|
|
| |
|
Om dr. Mox
|
| |
 |
Dr. Mox studerer de seneste forskningsresultater.
|
| |
|
 |
Dr. Mox er altid på vagt over for nye vira.
|
| |
|
 |
"Bivirkninger kan desværre ikke altid undgås", forklarer dr. Mox. Her efter en influenzavaccination. "Vi råder dog over en række effektive mediciner til langt de fleste bivirkninger", tilføjer dr. Mox.
|
| |
|
 |
Hurtig behandling er afgørende for graviditeten. "Jo før vi sætter ind, jo færre komplikationer er der ved selve afstødelsen af tumoren", forklarer dr. Mox.
|
| |
|
 |
Er skaden først sket, er der af yderste vigtighed, at børn tidligt vænnes til vaccinationer. "Vi er ikke helt sikre på, at de virker, men bør under alle omstændigheder tages forebyggende", siger dr. Mox.
|
|
|
| |
|
Andre artikler i kategorien Dr. Mox´s bord:
|
|
Sædkontrol med fjernbetjening Gardasil i krydsild Store bryster er søde bryster Ekstra skat på ekstra børn Forskere løser influenza-mysterium Texasmodellen bør indføres i Danmark Natligt urinmysterium løst
|
|
| |
|
|
Du finder flere kategorier i oversigten over alle artikler.
|
|
|