5/15/2008
Skruptudsen og frøen1. kapitel
Der var engang en skrubtudse. Den var født og vokset op nede i en brønd. Her gik den i skole og lærte alt om brøndens indretning, vandet, stenene og den lille runde klat himmel langt oppe. Det var ikke let at gå til eksamen, men skrubtudsen klarede det, fik en god stilling og kom til at leve komfortabelt.
En dag lød der et plask i brønden. Da skrubtudsen så efter, var en frø dukket op. Skrubtudsen sagde:
-Hvem er du, og hvor kommer du fra?
Frøen svarede:
-Jeg er en frø, og jeg faldt ned i denne her brønd. Jeg kommer oppefra og lever i haven rundt om brønden.
Skrubtudsen sagde:
-Hvad for en have? Hvad er en have?
Frøen sagde:
-Det er sådan et sted med græs og blomster og træer og buske og fugle og insekter. Udenom er der marker, og langt bagved er der søer og bjerge.
Skrubtudsen tænkte længe. Den forsøgte at huske, om den havde lært noget om alle de ting, frøen snakkede om, og sagde så:
-Hør nu her, min gode frø: Jeg har en videregående uddannelse og ved det meste af, hvad der findes i verden. Den er indrettet meget logisk og er slet ikke så kompliceret. Hvad du der siger, giver ingen mening. Du må være psykisk syg.
Men frøen protesterede:
-Jeg fortæller dig bare, hvor jeg kommer fra, og hvordan der er der.
Nu blev skrubtudsen vred:
-Du skal ikke tage gas på mig! Enten forsvinder du, eller også tier du stille!
Frøen, der ikke lige kunne se, hvor den skulle forsvinde hen, tav stille og åbnede ikke siden munden for at fortælle, hvor den kom fra.
2. kapitel
Den følgende tid blev regnfuld. Vandet i brønden stod usædvanlig højt, og for at gøre ondt værre blev det ved med at stige. Til sidst nåede det næsten op til brøndens top. Det passede frøen godt, for en tidlig morgen kunne den klatre det sidste stykke op og springe tilbage i græsset med blomsterne og træerne. Skrubtudsen kiggede mistroisk efter den og listede forsigtigt hovedet op over stenkanten for at sikre sig, at frøen nu også forsvandt helt.
-Hvad ser du deroppe? råbte en af de andre skrubtudser nedefra.
-Ikke noget! råbte skrubtudsen tilbage. Den fortsatte:
-Der er ingenting heroppe!
Den anden skrubtudse sagde:
-Der kan man se. Det er jo det, vi har sagt hele tiden. Hvad skulle den frø med sine løgnehistorier?
Den første skrubtudse sagde:
-Vi skulle nok have slået den ihjel.
Den anden skrubtudse sagde:
-Nå, men den har da i hvert fald fået noget at tænke over nu!
Og så dykkede skrubtudsen tilbage i brønden. Med tiden sank vandstanden. Snart havde skrubtudserne glemt alt om frøen, og alt blev som før.
Frit efter en gammel græsk historie. Opbyggelig godnatlæsning til dine ikke alt for små børn.
/Kjeld
|
Tiden er ved at løbe ud, hvis du vil kigge på afghanske damer i sommervarmen. Det kan der være gode grunde til, for de er ualmindelig flotte. Men det har længe været fuldstændig klart, at det vil gå de danske tropper, som det gik de sovjettiske i sin tid: De vil tabe.
Australske forskere har løst en knude, der længe har plaget os mænd: De har opfundet en elektronisk kontrol af mænds sædafgang, styret via en fjernbetjening. Det bringer umiddelbart håb om, at et samleje nu omsider kan komme til at ligne, hvad det bør ligne: en tv-udsendelse.
