10/5/2009 Kan mænd lide fascisme?
Der er vist ingen tvivl om, at mange kan. Symptomer: Man sværmer for had og ønsker voldelig udgang på det. Man bekender sig til stærkt lederskab i samfundet. Godt med politi, et stærkt militær. Man dyrker fjendebilleder. Ser begivenheder som andres skyld og slår hårdt ned.
Det er kun symptomer. For fascisme er, i følge gamle Il Duce, Benito Mussolini, ikke en mental model, men en politisk-økonomisk. Når al politisk beslutningstagning kontrolleres af en økonomisk elite, har vi fascisme, sagde han. Det kan også være omvendt: Når al økonomisk beslutningstagning kontrolleres af en politisk elite, har vi fascisme. Kort sagt, når to betingelser er opfyldt, har vi fascisme:
1. Sammensmeltet politisk og erhvervsmæssig beslutningstagning. 2. Topstyring via en elite.

Gamle Mussolini fortalte os, at "Fascisme burde rettelig hedde korporatisme, fordi det er en sammensmeltning af stat og ledende virksomheder". Klogt sagt, men manden selv er knap så charmerende som sit barnebarn, Alessandra Mussolini (billedet øverst).
Det mentale kommer ind, når befolkningen skal tilpasse sig den model. Mænd, der sværmer for had og ønsker voldelig udgang på det, bekender sig til stærkt lederskab, godt med politi og militær, dyrker fjendebilleder og ser begivenheder som andres skyld, er yderst velegnede i en fascistisk model. De kan lide at underkaste sig, modtage besked oppefra om, hvad de skal mene og tro. Gøre, hvad deres ledere beordrer dem til, og, hvis de er ekstra egnede, stille op på række og geled og dræbe eller blive dræbt.
Det flytter spørgsmålet fra før til: Kan mænd lide at underkaste sig? Og svaret: Ingen tvivl om, at mange kan. Men er det maskulint? Svaret er selvfølgelig nej, for også kvinder kan lide det. De er faktisk nemmere end mænd, så længe dem, de underkaster sig, har penge nok eller magt nok (ikke typisk deres ægtemænd).
Det er ikke spor maskulint at underkaste sig.
Og hvad er så maskulint? Det modsatte: Maskuline mænd er frie mænd. Og så kan vi skifte fortegn på hele molevitten: Det er mænd, der ikke underkaster sig, ikke stiller op på række og geled, ikke tror og mener nogetsomhelst, der kommer fra deres ledere, ikke gør, hvad de får besked på, ikke giver andre skylden for begivenheder, ikke dyrker fjendebilleder, ikke bekender sig til stærkt lederskab, ikke søger løsninger via politi og militær og så videre.
Hvorfor? Fordi de kan selv. De er konger i deres egen tilværelse - ikke undersåtter. I stedet for underkastelse søger de frihed.
Derfor kan de ikke lide fascisme.
Hvorfor kan nogle lide fascisme og andre ikke? Vorherre skabte som bekendt menneskene i sit eget billede. Nogle mener, at han gjorde det for at have nogen til at hjælpe sig i kampen mod fanden. Derfor gav han os egenskaber som krigere, dræbere og undersåtter, der kan stille op i række og geled og lystre.
Men der var et problem: Som skabt i hans billede fik vi guddommelige egenskaber - svært at forene med før nævnte rolle. Det var der dog også en løsning på: Han låste 90% af vores gener og kaldte de låste gener for "junk-DNA" - et udtryk, der bruges den dag idag om det overvældende flertal af vores gener, der ikke har nogen (kendt) funktion.

Vorherre var en rar mand, men under pres. Han skabte menneskene som sine krigere og lod, som skrevet står, sine engle bedække udvalgte kvinder (th). De fødte hans stedfortrædere. Men han lod desværre sit temperament koge over en gang for meget.
Hvilket altsammen forklarer, at mange mænd har det godt i rollen som kriger, dræber og undersåt - deres DNA er stadig låst. Og at vores samfund så snildt er indrettet med herskere, fogeder og undersåtter. Herskerne blev tidligt udpeget som vorherres stedfortrædere: Konger, kejsere og paver, hver med deres stedfortrædere - tilsammen en magtpyramide med dræberne og krigerne på bunden.
Men flere ting gik galt. Ret hurtigt begyndte nogle gener at låse sig op. En del mennesker gled ud af rollen som undersåt og blev interesseret i guddommelige kundskaber. For det blev vorherre så gal, at han smed dem ud af det paradis, han havde lavet til dem. Det skulle han ikke have gjort.
For der ude begyndte fanden at smøre vorherres stedfortrædere, og det gik godt. Vorherres stedfortrædere begyndte at arbejde for fanden, og med tiden blev den store magtpyramide satanisk. Krigerne på bunden blev underholdt med sport, konkurrencer og sex og var ligeglade.

Vorherres stedfortrædere - her Abraham Lincoln - begyndte med tiden at arbejde for fanden og se sig selv i hans billede i stedet for vorherres.

Nede i tredje-fjerde led kunne politiske ledere ligefrem skilte med det. Selv ham til højre er med i repræsentantskabet.
Fra fiskenes til vandmandens tidsalder Men låste gener i flere og flere mennesker begyndte at låse sig op, og flere og flere mennesker meldte sig ud af pyramiden. Man ville hverken arbejde for vorherre eller fanden - i det hele taget ikke være undersåt for nogen.
Netop nu accellererer det voldsomt på hele planeten, så både vorherre og fanden må slås for deres eksistens. Fanden er ved at aflive vorherre, og vorherres tilhængere - de kristne - kæmper desperat. Fanden er truet af faneflugt fra de mange hjælpere med oplåste gener, og hans stedfortrædere arbejder ihærdigt for at gøre magtpyramiden fascistisk.
Det kan meget vel ende i et opgør, men det kan også gå i sig selv inden. Det er kun et spørgsmål om, hvor mange gener, der når at låse sig op. Og så om, hvorvidt interne stridigheder blandt fandens stedfortrædere får deres projekt til at falde sammen.
Hold øje med, hvad der sker i England og USA - og fordækt i resten af Europa. Og pas på: Det er fandens stedfortrædere, der ejer medierne. Du kan ikke regne med dem.

Swatteams er blevet et hverdagssyn i USA, hvor forfatningen er blevet erstattet af Patriot Act I og II, hvor kontrollen med befolkningen er flyttet til FEMA og Homeland Security, og hvor politi og militær kan beslaglægge ejendom vilkårligt samt spærre hvemsomhelst inde i ubegrænset tid uden dommerkendelse.
Måden, det blev til på, er en eksakt kopi af, hvordan Tyskland blev fascistisk i 1930´erne. I England sker en lignende udvikling, omend knap så synligt. I Kina har den været der i mange år. Forresten ... swatteamet på billedet er kinesisk.
Kommentarer til Kan mænd lide fascisme?
2/13/2010 thc: helt enig
mange mænd ville blive tiltrukket af et tilbud om at indtræde i et semi-militært terrorkorps af vold(tægts)mænd og bødler. Iklædt den sort-brune fasictiske uniform med skrårem, nyder han at se langt større, mere muskuløse mænd, krybe for ham i frygt for at blive taget med til et af fasicmens faste indslag: de hemmelige torturfængsler.
det strenge heraki og diciplin i en fasistisk stat tiltækker utvivlsomt også en del mænd som fungerer dårligt i vores nuværende meget komplekse magtstruktur og et erhvervsliv hvor kvinderne i stigende grad sætter dagsordenen.
|