11/17/2001 Vadmelssocialisternes døtre
Der var engang i 60´erne, hvor man opdagede, at kvinder var stakkels og undertrykte. Det måtte man lave om på, og da mændene også dengang var flinke, trådte de til side og lod kvinderne komme frem.
Både mændene og kvinderne syntes, at mandschauvinisme var noget skidt. Man enedes om, at en mand, der førte sig frem, var mandschauvinist. Så blev der fred.
Nu, da mandschauvinisme var afskaffet, måtte man have noget andet til at opdrage børn, sætte dagsordenen og holde orden i nærmiljøet. Man udnævnte skole, politi og fritidsordning til far. Man gjorde psykologer, socialpædagoger, læger og myndigheder til onkler og bedstefædre.
For en sikkerheds skyld lavede man sædbanker, så kvinder kunne få børn uden at trækkes med en mandschauvinist. Idag kan hun vælge sæd på Internet, ganske som hun bestiller økologiske grønsager. Men selvfølgelig kan hun også gøre som Anita - hente en levende donor ind.
Døtrene af denne generation - dagens kvinder på mellem 25 og 35 - er tilfredse med ordningen. De har den sociale sikkerhed. De har jobbet. Børnene. Og de forbliver frie.
Vadmelssocialisternes sønner er mindre tilfredse. De forstår ikke, hvorfor de er blevet overflødige. De gør stadig, hvad de kan for at hjælpe pigerne. Ingen kan beskylde dem for at være mandschauvinister. Sex kan de da få. Men derudover har de... intet.
De får det heller ikke.
Før de ta´r det.
Vadmelssocialist: 1960´ernes unge, der på en gang skabte forbrugssamfundet, søgte tilbage til naturen og det simple liv - og var socialister.
|