4/15/2002 Gaven til dit barn
Verdens bedste transportmiddel til små børn finder vi ikke i Europa og ikke i Amerika. Men i Afrika.
Der har de små børn ikke deres eget værelse med reoler fulde af legetøj og en blød tremmeseng. De bliver ikke kørt rundt i højteknologiske fæstninger af barnevogne og klapvogne med luftaffjedring, ABS og dobbelte airbags. Der bærer forældrene ikke deres skoletaske, når de bliver store, og de bliver ikke kørt til badminton og fodbold i fars Ford Sierra.
Det er heller ikke nødvendigt, for der har børn både deres mor og hinanden. Og verdens bedste transportmiddel viser sig at være et stykke bomuldsstof på 1 x 2 meter. Det bruger mødrene til at hænge deres børn op på ryggen med. Det koster ikke noget særligt og giver børnene en god start på tilværelsen. Så god, at vi herhjemme kan pakke fuldstændig sammen med vores børneværelser, køretøjer, numsepudder, kemikalier og bekymringer.
For hvad det transportmiddel giver børnene, er en hyppig og vedvarende kropskontakt med deres mor. De mærker hende hele tiden - hendes bevægelæser, hendes lyde og derigennem også hendes sindstilstande. Og siddende der på hendes ryg kan de opleve dagens synsindtryk, lugte og lyde fra en tryg position. Den basale kropslige tryghed, de får ved det, kan de høste af resten af deres liv.
Metoden kan bruges, når barnets ryg er stærk nok - normalt fra 4 mdr. Brug det også derhjemme. Det er fabelagtigt til at få de små til at falde til ro, når de er frustrerede, ulykkelige og umulige. Og det besværliggør ikke de gøremål, man ellers har.
Kan det bruges af fædre? Ja, men med måde. Fædre kan ikke formidle de samme følelser gennem deres rygmuskulatur som mødre. Af den simple grund, at de ikke har dem.
Og pas på de fattige afskygninger af dette vidunderlige system. Vi ser dem af og til: Mødre og fædre med deres unge spændt fast i et ryg- eller mavestativ. Det lader til, at vi på vore kanter SKAL have et stykke teknik imellem os og vores børn for at føle os godt tilpas. Netop derfor duer det ikke.
Børn skal ikke sættes i stativer. De skal mærke deres forældre. Kropsligt... og mentalt.
|