4 ting du skal overveje når du køber en tyngdedyne

Når man hører ordet tyngdedyne for første gang, så ledes tankerne helt automatisk i retning af NASA, rumrejser og en fjern fremtid. Tyngdedyner lyder jo netop umiddelbart som noget taget fra en science fiction roman.

Når dette så er sagt, så er tyngdedyner en opfindelse der hører nuet til – og gudskelov for det. Det viser sig nemlig, at tyngdedyner kan være et særdeles effektivt redskab til at afhjælpe en lang række symptomer.

Fordelene ved at skifte til en tyngdedyne

Hvis du f.eks. har vanskeligt ved at falde i søvn om natten, så vil en tyngdedyner være en glimrende løsning til at bekæmpe dette problem. Talrige undersøgelser peger nemlig på den gavnlige effekt en tyngdedyne har på søvnløshed. Men tyngdedyner kan faktisk mere end blot sende dig til drømmeland. De kan nemlig også afhjælpe symptomer på stress- og angstsymptomer.

Dynens tungere vægt virker nemlig yderst stimulerende på den sovende person, og er med til at berolige selv de værste tilfælde af stress, nervøsitet og angst. Hvis dette lyder lokkende, så skal du desuden også overveje de følgende 4 ting inden beslutningen tages.

Vælg den rigtige vægt

Netop fordi din nye tyngdedyne fungerer ved at arbejde med dens vægt, så er det heller ikke helt ligegyldigt hvor meget den vejer. Som tommelfingerregel bør du derfor altid vælge en tyngdedyne, der vejer ca. en tiendedel af din normale kropsvægt. Dog skal denne regel ikke tages alt for bogstaveligt. Det kan jo sagtens være, at du slet ikke kan finde en tyngdedyne der matcher de anbefalede 10 procent. Og her er det helt fint, hvis du måske vælger en lidt lettere eller tungere model.

Undersøg derfor grundigt de forskellige dyner hos forhandleren inden du beslutter dig. Du kunne f.eks. starte med disse bud på en god tyngdedyne.

Vælg altid en god kvalitet

Selvom man til tider kan være heldig at finde en meget billig tyngdedyne, så vil dette dog ofte være undtagelsen fremfor reglen. Sørg derfor som udgangspunkt altid at vælge en tyngdedyne  i en god kvalitet. Uanset hvad, så skal du typisk ikke regne med at kunne finde en tyngdedyne til den samme pris som en almindelig dyne. Tyngdedyner koster nemlig en kende mere at fremstille end traditionelle dyner.

Vælg en god forhandler

På fuldstændigt samme måde som med kvaliteten, så er det naturligvis også vigtigt at du vælger din forhandler med omhu. Der findes nemlig forhandlere i alle afskygninger – og især på internettet. Så gør dig selv en tjeneste, og brug  lidt tid på at undersøge de forskellige forhandlere i forvejen (ved f.eks. at læse anmeldelser på nettet).

Vælg en tyngdedyne med aftageligt betræk

Sidst men ikke mindst, så bør du altid vælge en tyngdedyne der kan tåle at komme en tur i vaskemaskinen. Og du bør endnu bedre forsøge at finde en dyne med aftageligt betræk. En tyngdedyne vejer jo rigeligt for sig selv, så der er jo ingen grund til at tilføje ekstra vægt i maskinen med et betræk.

0/5 (0 Reviews)
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på reddit
Del på email