Anhængertræk

Hvis din bil ikke har en trækkrog i forvejen, og du har brug for at kunne transportere større genstande, er et anhængertræk den praktiske og funktionelle løsning. Med træk kan du komme til at transportere enten cykel, barnevogn, bagageholder, campingvogn, trailer eller lignende. Du kan vælge at eftermontere trækket ved selv at gøre det eller finde professionel hjælp hertil.

Når du skal vælge det bedste træk til lige netop din bil, er der flere faktorer, du skal være bekendt med.

Dem kan du læse nærmere om herunder og få brugbare råd til at finde det bedste anhængertræk til dine behov.

Hvilken udgaver og modeller findes der?

På markedet findes der 2 overordnede modeller og designs – hhv. et med et 7-polet stik og et med et 13-polet stik. Engang var det 7-polet stik standarden. I dag er det det 13-polet stik, som anbefales, da du således kan fremtidssikre dine transport behov.

Derudover findes der forskellige muligheder i forhold til montering af trækket. Du kan vælge at få et godkendt autoværksted til at varetage opgaven, eller du kan vælge at gøre det selv.

Det handler om, hvad der måtte være den mest praktiske løsning for dig i forhold til det forventede anvendelsesomfang.

Samlet set kan du vælge imellem følgende udgaver og modeller, når du skal købe et anhængertræk:

  • Træk med 7-polet stik
  • Træk med 13-polet stik
  • Aftagelig model
  • Fastmonteret model

Hvordan bestiller man et anhængertræk?

Der er flere hjemmesider på nettet, som du med fordel kan benytte dig af, når du skal have købt et anhængertræk. Her skal du oplyse din bils nummerplade, hvorefter dine muligheder for produkter vil komme frem. Selve bestillingen er enkelt og overskueligt.

Før du gennemfører en bestilling, er det først og fremmest vigtigt, at du undersøger, hvorvidt din bil overhovedet må få eftermonteret et anhængertræk. Det er nemlig ikke alle biler, som kan få det.

Hvordan er kravene til montering?

Når din bil skal have monteret sit anhængertræk, kan det være, at den er forpligtet til at blive synet i forbindelse hermed. En bil som er mere end 8 år gammel, skal synes i forbindelse med montering.

Derudover er der nogle overordnede krav, som skal opfyldes i forbindelse med montering:

  • Montering skal enten ske på et momsregistreret værksted, eller hos en virksomhed der er registreret til at handle med biler og campingvogne
  • Trækket skal være fastmonteret
  • De danske regler på området kræver, at der kan sættes en wire fast på bilen fra anhængeren (der skal være et særligt ’øje’ til det).

Når monteringen er sket, skal autoværkstedet udfylde en blanket fra SKAT, som sørger for, at der bliver angivet ”synsfri sammenkobling” i bilens registreringsattest.

Vælger du selv at montere trækket, skal din bil efterfølgende til syn.

Kan alle biler kan få eftermonteret anhængertræk?

Det er ikke lovligt for alle biler at få eftermonteret et træk til anhænger. Derfor er det vigtigt, at du starter med at undersøge, om din bil er godkendt til at få det, før du bestiller og undersøger dine produktmuligheder.

Her er det særligt ejere af små biler, som kan opleve, at det ikke er lovligt at få træk. Dette handler om, at producenten af bilen ikke på forhånd har oplyst, hvor meget den pågældende bil kan trække. Det er af sikkerhedsmæssige grunde, at ikke alle biler må bruge træk med anhænger.

Du kan med fordel anvende Færdelsstyrelsens hjemmeside for at undersøge typegodkendelserne og finde frem til din bil.

Såvel model samt motorstørrelse er med til at afgøre, om din bil er egnet.

Hvilke lovgivningsmæssige krav er der til brug af anhængertræk?

Når du bruger din bils krog til transport af diverse større genstande, er det vigtigt, at du før kørsel kontrollerer, at dine blinklys, almindelige baglys, nummerpladelys samt bremselys fungerer optimalt. Det vil sige, at de alle skal være synlige.

Dette gælder uanset, om du bruger et cykeltræk eller en almindelig anhænger.

Hvis ikke din bils lys fungerer og er synlige, skal du omkring et autoværksted for at få det ordnet, eller du skal anskaffe dig det nødvendige, supplerende udstyr, så du kan efterleve trafikreglerne.

Ikkesynligt lys kan give dig en bøde, hvis du bliver stoppet af politiet.

0/5 (0 Reviews)
Share on facebook
Share on google
Share on twitter
Share on linkedin
Share on reddit
Share on email

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk