Hvis du hører til de mange, der ikke lige fik ønskerne opfyldt juleaften, er der håb forude, for januar ligger lige om hjørnet. Selv om Black Friday er blevet meget populær hos tilbudsjægerne, er januarudsalget altså heller ikke at foragte, og det er her, du med fordel kan forkæle dig selv, hvis budgettet ikke skal lide alt for stor overlast. Mærkevaretøj og forbrugerelektronik er blandt de ønsker, der typisk står øverst på ønskesedlerne. Læs med og få et par tips til, hvor du kan lægge vejen forbi, hvis du vil have service og rådgivning med i handelen, uden at det koster ekstra.

Magasin er kendt for ypperlig betjening

Er du på jagt efter lækkert mærkevaretøj, findes der en del muligheder, men butikker i dag er ikke helt, som de var i gamle dage. Du risikerer at skulle vente længe på betjeningen, som ikke nødvendigvis er til megen hjælp alligevel. Hører du til dem, der irriteres af den slags slendrian, er Magasin et godt bud på et sikkert alternativ. Den snart 200 år gamle kæde hylder nemlig fortsat de klassiske værdier og god kundeservice, og det kan være befriende at opleve. Med små 200 år på bagen kunne man måske forvente en ældre støvet mastodont, men sådan er det ikke. Selv om Magasin holder fast i de gode værdier, er kæden samtidig kendt for at være helt på forkant med mode og tendenser. Det er med andre ord her, du finder de helt nye designs fra de store mærker, og til den rigtige pris.

Magasin er kendt for at byde på oplevelser til alle sanserne, så du bør næsten lægge vejen forbi en af butikkerne, hvis muligheden byder sig. Ellers kan du selvfølgelig altid besøge netbutikken her. Udvalget er det samme, og avancerede søgefunktioner gør det let at finde frem til de produktgrupper og varer, du er på jagt efter.

Det sidste nye hos Magasin er muligheden for at booke en personlig shopper. Her er der tale om en lyslevende person, som kan hjælpe dig med at finde din helt personlige stil. Du har sikkert allerede en ganske god ide om, hvilke farver og hvilken stil, der passer bedst til dig, men det skader aldrig at få noget velkvalificeret input fra anden side. De personlige shoppere er trænede i at finde frem til de optimale løsninger for kunden, og er dygtige til at se bort fra egne personlige præferencer. Servicen er helt gratis, så hvad har du næsten at miste?

Expert – når ekspedienten skal være ekspert

Den lidt negative udvikling omkring serviceniveauet gælder desværre næsten alle brancher, og man bestemt ikke tage det som en selvfølge, at ekspedienten er til meget hjælp. Den del kan du dog forvente, at der er styr på hos Expert-butikkerne, der har taget netop dette navn af en grund. Her er specialet som bekendt forbrugerelektronik, og du kan forvente at få kompetent vejledning, hvad enten du er på jagt efter fladskærms-TV, computer eller HiFi-udstyr. Ved du allerede på forhånd, hvad du skal have, kan du også besøge hjemmesiden på www.expert.dk, hvor alle produkterne er flot præsenteret med gode billeder og beskrivelser og opdelt i logiske grupperinger. Fragten er gratis, og der er fuld garanti og returret.

Expert er en norsk elektronik-kæde, som blev grundlagt allerede i 1964. Kæden har butikker i både Danmark, Norge og Finland, og selv om Norge er det største marked, er kæden alligevel godt repræsenteret herhjemme med omkring 25 butikker jævnt fordelt over landet.

0/5 (0 Reviews)