De fleste mænd har et ret afslappet forhold til gaver, og det kan være temmelig frustrerende som gavegiver, hvis der ikke kan lokkes en ønskeseddel ud af ham – ud over de klassiske ønsker med strømper og skjorter. Ofte ender det med, at man selv må finde på noget. Læs med og få et par ideer til, hvad der hitter hos langt de fleste mænd.

Værktøj til handymanden

De fleste mænd kan godt lide tanken om at fikse tingene selv. For nogen bliver det ved tanken, mens andre rent faktisk har lidt handyman i sig. Uanset, hvordan det udmønter sig i praksis, kan de fleste mænd godt li’ at ”have værktøjet i orden”. På mange måder kan det sammenlignes med kvinders forhold til sko og tasker. Det er rart at have et godt udvalg – også selv om det måske ikke er det hele, der nogensinde kommer i brug. Selvfølgelig er det bedst, hvis du har en ide om, hvilke værktøjer manden står og mangler, men ellers er basisværktøj altid et sikkert hit. Et sæt kvalitetsbits eller et sæt bor er altid gangbart. Er budgettet stort, kan diverse motoriserede håndværktøjer naturligvis komme på tale. I dag er det mest populært med accu-værktøj. Prøv eventuelt at finde ud af, hvilket mærke han eventuelt har i forvejen, så batterier og ladere kommer til at passe sammen.

Et lækkert armbåndsur er en sikker vinder

I dag er armbåndsuret mest af alt en luksusting, eftersom de fleste alligevel har et ur i smartphonen. Et rigtigt armbåndsur kan derfor i høj grad betragtes som et smykke, og det er gangbart selv til mænd, der ellers ikke bryder sig om at bære smykker. Det er en rigtig god ide at gå efter mærkevarer, hvis du vil være sikker på, at modtager føler sig tryg ved kvaliteten.

Et af de mærker, der er oppe i tiden netop nu er Emporio Armani, der med et tidløst italiensk design passer til næsten alle typer af mænd. Du kan se et bredt udvalg af urene her hos Uniwatches, som er en af de største danske forhandlere af mærkevare-ure. Emporio Armani har en række designs, som spænder fra klassisk stål over sportsmodeller og til ure i eksklusiv sort finish.

Spiritus af finere kvalitet

Hvis gavemodtager interesserer sig for whisky eller andre varianter af dyre dråber, er det selvfølgelig oplagt at forkæle ham med noget specielt i den genre. Er du ikke selv velbevandret i lige præcis det, findes der en lang række specialforretninger, hvor du kan få masser af rådgivning omkring valget. Måske kan du også finde en flaske eller et mærke, der har en særlig historie eller på anden måde er interessant. Det giver dig mulighed for at kunne tale lidt med, når gaven pakkes ud.

Gavekort til oplevelser

Lad det være sagt med det samme: Gavekort er en smule overbrugte og betragtes ikke som værende særligt opfindsomt, men hvis en pengegave er alternativet, er gavekortet et bedre alternativ. Et ”gammeldags” gavekort til en specifik forretning eller butikskæde er ikke super trendy. Kender du derimod gavemodtager godt nok til at vide, hvilke oplevelser han vil sætte pris på, er det et langt bedre alternativ. Det kunne være en tur i biffen eller en tandemspring i faldskærm. Det afhænger selvsagt helt af modtagers personlighed og temperament.

0/5 (0 Reviews)