Herrecykel

Danmark er en nation af cyklister. I de store byer kan du ofte komme hurtigere fremad ved at trampe i pedalerne end ved at sætte dig ind bag rattet.

Ikke nok med at det går hurtigere, er det også en forholdsvis simpel måde at få motion på. Ved at cykle til og fra arbejde er du sikker på at finde tiden i en travl hverdag til at bevæge dig.

Fordi du cykler så meget, er det kun et spørgsmål om tid, før den gamle cykel må pensioneres til fordel for en ny, der virker bedre. Cykler kan holde længe – især med god vedligeholdelse – men ikke for evigt.

Hvis det er længe siden, at du sidst har været ude og lede efter en ny cykel, kan du her finde et par råd til, hvad du kan kigge efter.

Populære herrecykler

Hvilket stel skal jeg vælge til min herrecykel?

Når det kommer til en cykels stel står valget ofte mellem aluminium og stål. Det foretrukne valg er ofte aluminium, der er mere hårdfør over for det regnfulde, vindblæste danske vejr og ikke ruster.

Det betyder også, at aluminiumcykler kan være dyrere end cykler af stål, så du må overveje, hvad du har plads til i dit budget.

Cykler af stål kan sagtens tjene dig længe, men den vil kræve mere omfattende vedligeholdelse for at undgå for eksempel rust.

Hvilke dæk skal jeg vælge til min herrecykel?

Dæk er en vigtig del af enhver cykel. Dårlige dæk skaber et konstant behov for at lappe huller, og det er bedst at finde dæk, der ikke skrider alt for let på vejen. Hvis du vil sikre dig så godt som muligt mod huller, skal du finde punkterfri dæk – din lokale cykelforhandler kan sikkert hjælpe dig der.

Noget som du bør være opmærksom på er til gengæld nylondæk. Dem skal du gå i en stor bue udenom, så vidt det er muligt. De revner let, da de hverken kan holde særlig godt til varme eller kulde.

Endelig skal du kigge efter dæk med dybe riller i deres dækmønstre. Siden Danmark er et land, der får meget regn, er vejene ofte glatte. Du har derfor brug for dæk, der ikke glider ud under dig, hver gang du er nødt til at cykle i regnvejr.

Bør jeg købe en billig eller dyr herrecykel?

Det kan virke fristende at købe en billig cykel. Cykler kan ofte løbe op i et par tusind kroner, så at finde billige cykler kan være tiltalende. Det er dog værd at huske på, at hvis du køber billigt, får du også billigt materiale.

Billige cykler kan kræve langt mere vedligeholdelse og hyppigere udskiftninger af for eksempel cykelkæden. Du kan derfor stadigvæk ende med at betale meget for dem i det lange løb.

Dyre cykler kræver ofte mindre vedligeholdelse, så det er et spørgsmål om, hvor meget tid du har til vedligeholdelse, og hvor mange penge du har til cykelkøb.

0/5 (0 Reviews)
Share on facebook
Share on google
Share on twitter
Share on linkedin
Share on reddit
Share on email

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk