Hold en rigtig mandefastelavn

Er du til store, saftige bøffer og en god gang fis og ballade? Så er en mandefastelavn lige noget for dig.

Kokken Lars Thrane giver gode råd til den perfekte bøf, for den rigtige mand. Måske er du enig i hans udsagn om, at alt under 300 gram er pålæg. Hvis du søger på “store saftige bøffer” giver han rent bogstaveligt tommelfingerregler om, hvordan du får en bøf rød, medium eller gennemstegt.

En af de helt vigtige ting til en fastelavnsfest er naturligvis fastelavnstønden. Køb den i god tid, mens udvalget er størst. De varierer i kvalitet. Mange er desværre så ringe, at de allerede er gået i stykker i butikken. Køb en god én, eventuelt en dyr én ved en bødker. Mænd er jo stærke, så der skal være noget at slå på. Tønden skal være dekoreret, blandt andet med en kat, og der skal være indpakket slik i den.

Glem ikke fastelavnslegene som at bide til bolle, spise lakridssnører uden hænder og bide til æble i vand.

Fastelavnsfesten bliver nok lidt sjovere, hvis I slår jer sammen med en damefastelavnsfest. Det er fint at score babes til store drukfester, men hvis du er i et forhold, som du ønsker at forblive i, skal nok nøjes med at danse med de lækre sild i maske, fjer og mikroskopisk, pailletbesat bikini –hvis du ellers kan finde sådan nogle i den danske vinter.

Ingen fastelavn uden udklædning

Mange mænd ynder at klæde sig ud som damer til fastelavn, og der kommer nogle virkeligt sjove kvindfolk ud af det. Vil du hellere finde på noget mere fantasifuldt, så gå en tur på nettet.

Kostumeoutlet giver gode råd til udklædningen:

Mænd og drenge har altid klædt sig ud som klovne. Kostumeoutlets klovnekostume er med ternede bukser, butterfly og hat. Bukserne er udstyret med røde seler. Husk at øve dig på et klovnenummer, male et fint klovneansigt og finde en grimasse, der kan passe.

Er du den mere elegante type, skal du måske give den som franskmand. Kostumet indeholder sort baskerhue, hvid og rød charmeklud, hvid og blåstribet T-shirt samt et selvklæbende overskæg. Grimas hudlim anbefales for bedre klæbeevne. Her er den dristige scorereplik: “Voulez vous coucher avec moi ce soir?”. Vær eventuelt forberedt på et par på kassen!

Kostumegiganten supplerer med råd om tilbehør i form af våben:

Er der noget mænd i alle aldre er gode til at lege med, så er det våben.

Har du klædt dig ud som gotisk kriger, kan du vælge mellem hele tre skumvåben. Du kan købe dig en stor dobbeltøkse med spydspids og lækre detaljer eller en anden gotisk økse med spydspidser i begge ender. Kostumegiganten har også en lidt mindre model med et “læder”indbundet håndtag.

Er du kavaleristen i den flotte, blå uniform, der kommer Lucky Luke til undsætning, må du naturligvis have en kavalerisabel. Den har “guld”skaft og er forsynet med en sort skede med “guld”beslag i spidsen.

Du kan også pløkke alle dine fjender ned med et camouflagefarvet militærmaskingevær, hvis du vil være en soldat fra specialstyrkerne.

0/5 (0 Reviews)
Share on facebook
Share on google
Share on twitter
Share on linkedin
Share on reddit
Share on email

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk