Kakaoflis

Kakaoflis består skam af skallerne fra de selvsamme kakaobønner, som vi får vores velsmagende varme kakao fra, og ja, de kan bruges som et bunddække i din haves blomsterbede.

Kakaoflis er faktisk meget nyttigt i kampen mod ukrudt i blomsterbedene. Her behøver du ikke investere i bunddækkende planter i et forsøg på at holde ukrudtet væk.

Med kakaoflis kan du skabe tydelige skel mellem de forskellige planter i bedet, og det giver et smukt og rent indtryk. Uden behovet for alle mulige bunddækkende planter, kommer der lidt luft i blomsterbedet, så der bliver mere plads til den enkelte blomst og busk, som du har gjort så meget ud af at få plantet og passet.

Kakaoflis har en masse næringsstoffer, der kan gavne planterne i dine bede, samtidig med at flisen beskytter jorden mod frost og holder på fugten. Dræbersnegle er heller ikke fans af kakaoflis, så de kan blive afskrækket fra at invadere blomsterbedet.

Hvor meget kakaoflis skal jeg købe?

Kakaoflis bør ligge i et lag af 3 – 5 cm, hvilket er et mindre lag end mange andre former for flis. 50 liter kakaoflis dækker cirka 1,5 – 2 m2 jord. Det vil også give dig en meget god idé om, hvor meget flis du skal købe for at dække jorden i din have eller i de bed, hvor du skal bruge kakaoflis. Skal du kun bruge flis til dine krukker, så er en pose på 50 liter for det meste rigeligt.

Hvor kan man købe kakaoflis?

Vi anbefaler her, at du køber dine poser med kakaoflis på nettet. Her vil der være et større udvalg, og det vil være lettere for dig at finde frem til den bedste pris. Små poser koster naturligvis mindre end store paller.

En mindre pose på omkring 50 liter kan koste så lidt som 110 kroner hos. Hvis vi går helt op til 1.000 liter, kan prisen stige til omkring 1.500 kroner.

Desuden har du mulighed for at få poserne leveret hjem til døren, når du bestiller dem online. Det sparer dig for en masse besvær, hvis du har købt en af de helt store poser.

Du må derfor overveje, hvor meget din have har brug for, og om du selv føler, at det kan betale sig at købe kakaoflis. Med de mange fordele, der er ved flisen, kan der bestemt argumenteres for, at priserne er ganske rimelige.

0/5 (0 Reviews)
Share on facebook
Share on google
Share on twitter
Share on linkedin
Share on reddit
Share on email

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk