MANDENS

hvad og hvordan med lufttryk i dæk?

Ved du noget om lufttryk i dæk? Hvis ikke, så burde du bruge et minut på at læse om, hvorfor luftrykket er vigtigt selv om gode råd om dæk, kan være lidt kedeligt.

Slitagen på dine dæk øges gevaldigt hvis lufttrykket er for lavt. Dit dæks levetid kan blive reduceret med 25 %, hvis dit lufttryk kun er på 80 % af, hvad det burde være.

Hvis du derimod kun har 70% luftryk af normalen, så er levetiden på dine dæk halveret.

Derfor er det en god grund til at vide det basale om lufttryk i bilens dæk. Du sparer samtidig penge på sigt, for for dæk koster penge og brændstof forbruget bliver forøget ved lavt dæktryk.

Udover den økonomiske side af sagen, så er det også godt for sikkerheden at have det anbefalet lufttryk i dine vinterdæk eller sommerdæk, da et for lavt luftryk betyder, at dækkets laterale stabilitet bliver dårligere.

Hvornår skal du fylde luft i dine dæk?

Det anbefalede råd er, at du skal fylde luft i dine dæk hver gang du tanker op. Du mister luft lige så stille hver eneste dag. Men hvis du pendler langt hver dag, så tanker du måske også meget, så det med at tjekke dæk hver gang du tanker, skal selvfølgelig tages for hvad det er.

Du kan gøre det til en vane at tjekke lufttrykket hver tirsdag eller fredag eftermiddag når du holder på tanken alligevel, fordi det tager kun 2 minutter og så er det gjort både for din og andres sikkerhed.

Hvis du selv skifter dæk på din bil fra sommerdæk til vinterdæk eller omvendt, så husk at der skal tjekkes lufttryk efter dine dæk er skiftet. Dæk der har ligget et stykke tid, vil med garanti ikke have det korrekte lufttryk.

Hvordan finder du det korrekte lufttryk?

Du måler lufttryk i bar(det mest normale) og det rigtige tryk kan du finde i bilens manuel. Du kan også finde den rigtige bar indstilling på klistermærket i siden af førens bildør, helt ligesom det kan stå ved benzin dækslet på nogle bilmodeller. Derudover har mange tankstationer et skilt hængende med tryk på de mest gængse bil mærker og modeller.

Du kan finde gængse bilmodeller og luftryk på denne side:

INFO – Alle nye biler som indregistreres fra 1. november 2014 skal have dæktrykovervågning – Tjek denne pdf fra dækbranchens fællesråd ud om emnet.

5/5 (1 Review)

Kan du lide det du læser?

Del på facebook
Del på Facebook
Del på twitter
Del på Twitter
Del på linkedin
Del på Linkdin
Del på pinterest
Del på Pinterest
Del på reddit
Del på Reddit
Del på email
Del på Mail

Tjek også