MANDENS

Lufttryk i vinterdæk er vigtigt – Derfor må du vide dette!

Når der er sne eller frost i landskabet, så er det ret vigtigt med vinterdæk, hvilket er ret logisk. En lige så vigtig og næsten vigtigere ting, er at have rigtig luftryk i dine dæk.

Dæktrykket på dine vinterdæk skal ikke være det samme som på dine sommerdæk. Det skyldes at dækkets tryk falder med temperaturen og derfor anbefales det, at det bliver pumpet nogle tiendedele bar mere end det producenten har anført.

Det er vigtigt hvorfor?

Lufttryk i vinterdæk er vigtigt. Du sænker vejgrebet betydeligt uden. Og chokerende nok, er der rigtig mange mennesker, der ikke tager dette seriøst. Når det bliver koldt falder dæks lufttryk, og det kan være op til 0,2 bar i forhold til det anbefalet tryk.

Der har været flere undersøgelser, hvor det viser sig at op i mod halvdelen af bilerne, der kører rundt ude på de dansker landeveje, har forkert dæktryk på et eller flere af deres hjul og dette er bestemt ikke optimalt. Slet ikke når det både har betydningen for din sikkerhed, men også på dit brændstofs niveau.

Ekstrabladet har lavet en artikel som beskriver problemet ret godt, og du skulle næsten lige læse denne artikel “vinter-lavtryk: For lidt luft giver bøder” fra eb.dk:

For nylig kørte jeg en helt ny bil, der som mange andre nye biler er forsynet  med et lovpligtigt dæktryk-advarselssystem. Jeg når knap nok at forlade  forhandleren, før bilen hyler og skriger og tænder et stort fedt, orange  symbol, som fortæller mig, at dæktrykket er for lavt på et af dækkene.

Et stop på den nærliggende tankstation afslører, at trykket på højre fordæk  er en halv bar for lavt, det er 1,7 bar og bør være 2,2. Havde bilen ikke haft den elektroniske  vagthund, som bliver et lovkrav til alle nye biler i november 2014, er  det ikke sikkert, at jeg havde opdaget trykfaldet.

Men jeg er ikke den eneste.

Faktisk sejler hver anden bil rundt med for lidt luft i dækkene. Det viser  tidligere undersøgelsers, som blandt andre dækproducenten Michelin har  foretaget.

Da Michelin målte luftrykket i dækkene på 474 biler var resultatet ret  skræmmende.

Tidlig aquaplanning – 46 pct. af bilerne havde mere end en halv bar for lidt tryk i dækkene og har  dermed, hvad vi kalder farligt dæktryk, fortæller Jan Pold, som er  miljøkoordinator hos Michelin i Danmark.

Ifølge Michelin betyder så lavt et dæktryk, at bilen aquaplanner allerede ved  70 km/t. i stedet for ved 90 km/t. Desuden bliver vejgrebet dårligere, bilen  får længere bremselængde, og den bliver sværere at styre.

Ud over at gøre det farligere at køre i trafikken, betyder et lavt dæktryk  også, at bilen får en dårligere brændstoføkonomi, og at dækkene bliver slidt  hurtigere.

På trods af manglende regler omkring dæktryk udskriver politiet alligevel  bøder, hvis dæktrykket på din bil er for lavt. Det fortalte bilinspektør  Erling Vestergaard os ved en tidligere lejlighed.

– Desværre har Trafikstyrelsen ikke taget stilling til, hvor meget trykket må  afvige, så derfor bruger vi en simpel tommelfingerregel, som siger, at vi  skriver bøder, hvis trykket er under det halve af det anbefalede, fortalte  Erling Vestergaard sidst vi talte med ham om samme sag.

Som du kan læse er der rigtig mange af os, sådan cirka halvdelen som ikke tjekker sit lufttryk overhovedet. Hvis du er en af dem, bør du nok søge efter de bedste råd om vinterdæk og bruge den meget begrænset tid det trods alt tager, at holde din egen og andres sikkerhed i hævd.

Hvordan tjekker du dæktryk på vinterdæk?

Du kan selv tjekke dit dæktryk hjemme hos dig selv, hvis du har en pålidelig dæktrykmåler. Alternativt kan du køre forbi den nærmeste tank, hvor du kan få målt dit dæktryk der. Utroligt nok er det helt gratis.

Du kan læse meget mere om de specifikke tal på FDM lige her, hvor du finder et ganske fint skema.

 

Regel om vinterdæk og dæktryk

Der er sågar blevet indført en ny regel, som trådte i kraft i november 2014, der betød at alle nye fabriksnye personbiler, der bliver solgt i hele Europa med undtagelsen af Sverige, skal være udstyret med det nye automatiske dæktryk overvågningssystem, som er kanon smart. Dog er det ikke nogle decideret krav om, at overvågningssystemet skal eftermonteres i ældre biler.

Det er en smart måde hele tiden at vide, at ens dæktryk er normalt i ens dæk konstant. De overordnet krav til det automatiske overvågningssystem er, at sker der et tryktab på over 20 pct. i et af dine dæk, skal systemet registrere det som en dæktryks fejl inden for maksimum 10 minutter. Sker dette ikke er systemet ikke optimalt og det bør være noget du er opmærksom på, hvis du har købt en ny personbil efter november 2014.

5/5 (1 Review)

Kan du lide det du læser?

Del på facebook
Del på Facebook
Del på twitter
Del på Twitter
Del på linkedin
Del på Linkdin
Del på pinterest
Del på Pinterest
Del på reddit
Del på Reddit
Del på email
Del på Mail

Tjek også