MANDENS

Mænd må også gerne være forfængelige

Efterhånden har vi, i Danmark, fralagt os langt de fleste kønsstereotyper. Kvinder er kommet ud på arbejdsmarkedet, mænd hjælper til i køkkenet, og i det hele taget forventes det ikke af dig, at du er på en bestemt måde, fordi du er født i et bestemt køn.

Det er naturligvis en god udvikling, der har givet plads til individuel udfoldelse som aldrig før, men der er også stadig vej igen. For eksempel er der stadig ikke mange, der accepterer den forfængelige mand.

Nogle kønsstereotyper hænger ved

I det hele taget har ordet forfængelig en negativ klang, men hvis kvinder går op i deres udseende, lægger makeup, sætter hår og udvælger tøj, er det bare helt almindeligt. Hvis en mand derimod går op i sit eget tøj, kigger lidt for meget i spejlet om morgenen eller bare hvis hans toilettaske er lidt for tung, kan han, i bedste fald, regne med nogle kvikke kommentarer fra kammeraterne om hans seksualitet.

Det er ærgerligt, for kvinderne har intet imod en mand, der faktisk går op i sit eget udseende. Tværtimod bliver det, i langt de fleste tilfælde, set som ren respekt, at man gør en smule ud af sig til en date eller lignende, når nu man ved, at kvinden også har brugt lang tid foran spejlet.

Find balancen

Kunne du altså godt tænke dig at bruge mere tid på dit udseende, hvad end det er gennem en særlig hårstil, en speciel tøjstil eller sågar ved at bruge en smule makeup, så skal du altså bare blive ved. Hvil trygt i, at kvinderne synes, at det er ganske fint og endda beundringsværdigt. Pas dog alligevel på. Der findes nemlig en grænse mellem det smukke og det kunstige, som mange mænd ender med at overtræde, når først de bliver givet frit spil i det henseende. De flotteste mænd er stadig dem, der har taget sig nøje af deres udseende, men som ser ud til ikke at bekymre sig de mindste derom. Det er den stil, italienerne kalder sprezzatura.

Ligesom med så meget andet, handler det altså om balance. Du skal være glad for dit udseende, men du må samtidig ikke se overpyntet ud. Det gør sig også gældende, hvis vejen til selvtillid og et bedre udseende, for dit vedkommende, går gennem en simpel plastikoperation. Flere mænd end man umiddelbart skulle tro, drømmer for eksempel om at få en næseoperation, der kan gøre deres næse lidt mindre eller bare lidt mere lige. De lader sig dog skræmme af gamle kønsstereotyper om, at kun kvinder kan indlade sig på den slags forfængelighed. Det er dog ingenlunde tilfældet. Hvis det er den ene operation, der kan gøre dig glad for dit udseende, skal du endelig bare gøre det.

0/5 (0 Reviews)

Kan du lide det du læser?

Del på facebook
Del på Facebook
Del på twitter
Del på Twitter
Del på linkedin
Del på Linkdin
Del på pinterest
Del på Pinterest
Del på reddit
Del på Reddit
Del på email
Del på Mail

Tjek også