Den Komplette Guide Om Skægtrimmere

skægtrimmer

6 måneder siden |  0 comments  |  Produkter

En skægtrimmer er nok den mest populære måde til at ordne skægget, da det er nemt, hurtigt og billigt. Du kan samtidig indstille morderne skægtrimmere til alverdens længder, så du får lige netop det look, som du ønsker.

Her i artiklen har vi kigget på det rette valg af skægtrimmer, ligesom vi har set på, hvordan den bruges og vedligeholdes bedst muligt. Og så har vi kigget på, hvor det er billigst at købe sin trimmer.


Hvilken skægtrimmer skal du vælge?




De to suverænt største mærker er Braun og Philips, som kæmper en hård kamp om magten. Indtil videre kan man godt sige, at det står uafgjort.

Begge mærker klarer sig altid glimrende, når der bliver foretaget en test af skægtrimmere. Mærkerne minder meget om hinanden, og det kan være svært at mærke forskel på deres trimmere.

Så med en Braun eller Philips går du ikke galt i byen, og derfor vælger mange disse to mærker. Med disse er man oftest sikret et meget højt bundniveau og en god trimmer.


Dyr eller billig skægtrimmer?




Om du vælger det ene eller andet mærke er derfor en smagssag. I stedet skal du kigge på, hvilken type skægtrimmer du vælger. De kommer nemlig i mange prisklasser og med forskellige funktioner.

Jo kraftigere skægvækst du har, jo bedre kan det betale sig at købe en af de dyrere modeller. Alle delene er bare bedre i topmodellerne fra både Philips og Braun end i deres billigere modeller.

Samtidig kan du sagtens klare dig med en billigere skægtrimmer, hvis din skægvækst ikke er så kraftig. Lad derfor din skægvækst være en indikator for, hvor mange penge du skal bruge på trimmeren.


Hvordan barberer man sig med en skægtrimmer?




Sørg altid for at barbere dig inden skægget bliver alt for langt, da det ellers kan komme til at rive i huden, når du barberer dig. Samtidig er det hårdere for skægtrimmerens knive, hvis dit skæg er for langt.

Afhængig af skægvækst kan du dog sagtens lade skægget gro i en god uges tid, inden du trimmer det igen. Bliver skægget for langt, så tag en saks og klip det værste af inden du bruger din skægtrimmer.

Barber så vidt muligt med hårene da det er mest skånsomt for huden og hårsækkene. Der kan dog være enkelte steder, hvor dette ikke kan lade sig gøre, og så er det fint nok at barbere i andre retninger.

Trimmer du dit skæg meget kort, så kan det være en god ide med noget fugtighedscreme eller aftershave efter barberingen. Det kan nemlig være hårdt for din hud, når du trimmer helt tæt til huden. Samt der kan komme små rifter, hvilket aftershaven også hjælper til at sterilisere.


Hvordan vedligeholder du din skægtrimmer?




Sørg altid for at rense din skægtrimmer godt efter brug, så der ikke sidder for mange gamle hår i trimmeren. Der medfølger en lille kost, som af og til kan bruges til de mere genstridige hår, som har det med at sætte sig fast i trimmeren.

Det er ofte nok at puste og børste hårene væk, men af og til kan det være nødvendigt med vand. Her skal du sikre dig, at din skægtrimmer kan tåle dette. Langt de fleste moderne skægtrimmere kan godt tåle at blive renset med vand, men tjek det for en sikkerheds skyld.

Og hvis du vasker din trimmer med vand, så sørg for at tørre knivene godt efter vask. Vand kan gøre knivene sløve, hvis det ikke bliver fjernet.


Hvor køber du din skægtrimmer billigst?




Der er super mange butikker, som forhandler både Braun og Philips skægtrimmere. Det er både netbutikker og fysiske butikker. Du kan lige så godt købe trimmeren det billigste sted, da det jo er helt ens.

Oftest kan du få den billigste pris på nettet, men værd lidt vågen og kig ved flere forhandlere. Af og til er der gode tilbud på de populære modeller, og så kan der være en del at spare.


Se videoerne nedenfor og lær mere om skægtrimmere



Skægtrimmer TEST - Find Din Nye Skægtrimmer



Remington Skægtrimmer



Philips Skægtrimmer 9000



Philips Turbovac Skægtrimmer


EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Guiden Til Valg Af Barbersæbe

  • Mandens.dk
  • 0 Comments
  • 6 måneder siden

Guiden Til Køb Af Skægvoks

  • Mandens.dk
  • 0 Comments
  • 6 måneder siden

Den Store Guide Om Skægpleje

  • Mandens.dk
  • 0 Comments
  • 6 måneder siden