MANDENS

Træsko

Kan jeg købe træsko med eller uden hælkap?

En hælkap er det stykke af skoen, der sidder ved din ankel og hjælper med at holde din sko fast på foden. Nogle har kun en skosnude og ingen lukket hæl. Det betyder selvfølgelig, at det er forholdsvis let for skoen af falde af din fod, men det er til gengæld også utrolig let at tage den på.

Træsko uden hæl er designet til at være hurtige at hoppe i. De er beregnet til de øjeblikke, hvor du måske bare lige hurtigt skal udenfor og hente posten eller måske gå en runde i haven. Eller til når du sidder på hug ude i haven og har brug for en sko med en god bevægelsesfrihed.

Du må vurdere med dig selv, om du føler behov for en hælkap på dine sko eller ej. Det er i høj grad en smagssag.

Kan jeg købe træsko med eller uden sikkerhed?

Nogle træsko har sikkerhed i skosnuden. Det betyder, at de har en form for metalplade, der sidder indeni snuden, så tæerne bliver beskyttet i tilfælde af, at du taber noget tungt på dine fødder.

Det kan være super smart, hvis du vil bruge skoene, mens du flytter eller bygger noget, der involverer tunge materialer. Hvis du blot vil have et par sko, som du kan bruge til almindeligt havearbejde, kan det dog være unødvendigt med den slags sikkerhed, og det vil være billigere for dig blot at købe skoene uden sikkerhed.

Generelt er træsko dog langt fra de dyreste sko på markedet, og det er ikke svært at finde nogen til en overskuelig pris. De billigste koster lige over 100 kroner, og de dyreste kan koste over 800 kroner.

Hvordan finder jeg min rigtige størrelse i træsko?

Du kan bruge din sædvanlige skostørrelse, når du leder efter træsko. Sørg dog for at prøve skoene, så du kan mærke efter, om du måske har brug for at gå en størrelse op eller ned. Hvis du køber træsko uden hæl, skal du især være opmærksom på størrelsen, da skoen let falder af din fod, hvis størrelsen ikke passer.

0/5 (0 Reviews)

Kan du lide det du læser?

Del på facebook
Del på Facebook
Del på twitter
Del på Twitter
Del på linkedin
Del på Linkdin
Del på pinterest
Del på Pinterest
Del på reddit
Del på Reddit
Del på email
Del på Mail

Tjek også