Vægbeklædning

Måske er du netop i gang med at flytte til et nyt hjem, eller måske overvejer du at ændre på indretningen i det hjem, du allerede bor i. Uanset hvad er det tid til at få gjort noget ved væggene i huset!

At kaste sig over vægbeklædning er en større mundfuld. Det er ikke ligefrem en hverdagsbeskæftigelse, og hvis du ønsker at gøre det meste af arbejdet selv, har du brug for at finde ud af, hvor du skal starte.

I denne guide kan du få et par ideer til, hvilken vægbeklædning du bør vælge til dit hjem, og hvad du skal holde dig i tankerne.

Hvilken vægbeklædning skal du vælge?

Du har mange forskellige muligheder at vælge mellem. Her kan der nævnes tre af de mest populære:

  • Tapet: Tapet kan både bruges til at dække ujævnheder i en væg og få den til at se fin og glat ud og kan samtidig tilføje farve og mønstre til rummet. Det kan dermed være et godt valg til alle rum, men du skal dog være opmærksom på at vælge tapet, der egner sig til rummet. Du kan for eksempel ikke bruge den samme type af tapet til både stue og badeværelse, da især badeværelser kræver en særlig type.
  • Maling: Du kan også vælge at male dine vægge direkte, hvis du godt kan lide væggens overflade og ikke ønsker at skjule den. Det kunne for eksempel være, hvis du har en væg, der består af mursten, og du ikke ønsker at skjule murstenene, men i stedet at inkorporere dem i rummet.
  • Træ: Trævægge kan være et tiltalende valg, hvis du gerne vil have lidt natur indenfor, og de egner sig til stort set det hele. De kan være grove og rustikke, eller de kan være helt finslebne og elegante. Træets naturlige design med ringe og årer giver rummet et unikt præg, og de er meget holdbare og kan tåle en hårdfør rengøring.

Hvilken vægbeklædning matcher bedst til resten af rummet?

Dermed skal du altså i sidste ende overveje, hvad du personligt har brug for, og hvad der vil kunne virke bedst i dit hjem. Du skal finde ud af, hvordan du har tænkt dig at indrette rummet, og hvilke møbler du vil bruge. Skal rummet være lyst og åbent?

Eller skal det være en lille mørk krog af huset, hvor man kan gemme sig væk?

Her har vægbeklædningen en stor rolle, for det er i høj grad væggenes farver og designs, der styrer, hvordan rummet fremstår. Mørke farver vil egne sig bedst til et rum, som du vil have til at fremstå mindre, end det er, mens lyse farver vil egne sig bedst i rum, som du vil have fremstår så store som muligt.

Hvilken vægbeklædning skal jeg vælge, hvis det skal være let?

Hvis du ikke er bange for at skulle knokle lidt, kan du let give dig i kast med træpaneler – eller tapet, hvis du ikke vil bøvle alt for meget med udsmykningen af din væg.

Foretrækker du at få klaret det hele hurtigt og uden alt for mange indviklede trin i processen, er maling direkte på væggen tit den bedste idé, da det ikke er særlig kompliceret at give sig i kast med.

Hvilke mærker er populære?

Vægbeklædninger er ikke ligefrem kendt for store firmamærker, ligesom tøj og sko er det. Der er dog et par producenter, som det er værd at nævne som et godt sted at starte, når du skal købe materialer.

Det kunne for eksempel være Piet Hein Eek og Ralp Lauren indenfor tapet. Når det kommer til maling, er der mærker som Flügger og Nordsjö, men her er det især værd at kigge efter EU-blomsten og Svanemærket.

Angående træbeklædning bør du kigge efter træ, der er mærket med FSC eller PEFC, da disse mærker er forsikringer om bæredygtig skovdrift.

Vægge er blot endnu en mulighed for, at du kan udtrykke din personlige stil, så lad dig ikke stoppe af, hvad alle andre gør.

0/5 (0 Reviews)
Share on facebook
Share on google
Share on twitter
Share on linkedin
Share on reddit
Share on email

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk